Bluefin Sea Kayaks ISA kajak
ISA fra danske Bluefin Sea Kayaks er den perfekte touringkajak til den mindre og mellemstore kajakroer. Kajakken er let at håndtere og kan både bruges til leg i bølger og grønlandsrul, såvel som korte og lange eventyr på vandet. Med sin imponerende manøvredygtighed og præcision, både når det gælder styretag og kantning, leverer ISA en enestående oplevelse på vandet.
Dens design sikrer maksimal sødygtighed og let håndtering, hvilket gør den ideel for både nybegyndere og de mest erfarne roere.
Denne kajak er en sand fornøjelse at ro i – både på fladt vand og i bølger og barske forhold, hvilket gør den til en perfekt hverdagskajak, en pålidelig følgesvend til ture med overnatning, og en rendyrket legekajak.
ISA passer bedst til roere mellem 50 og 80 kg.
ISA har et U-formet skrog med moderat knækspant og flad bund midtskibs, hvilket giver en virkelig god manøvredygtighed og gode surfegenskaber. Skroget har en markeret køl og sammen med den styrende agterstavn, er kajakken let at holde kursen i og der er minimal afdrift i sidevind.
Kajakkerne fra Bluefin Sea Kayaks er produceret med højteknologisk vacuum infusion teknik, som sikrer maksimal styrke og samtidig lav vægt. Kajakkerne har lækre detaljer som fx skjult sværdkontrol på siden af skroget og et ultrakomfortabelt sæde i blødt EVA-skum.
Med sine fire rummelige luger og pakkerum er det en leg at pakke dit udstyr i kajakken. Der er store opbevaringsrum for og agter, samt dagsluger bag foran cockpittet.
Kajakken fås i Glasfiber samt Carbon
Vægt: glasfiber 21,5-22,5 kg, carbon: 18,5-19,5kg
Længde: 503 cm
Bredde: 52 cm
Indvendig cockpit bredde/længde: 42 x 82 cm
Udvendig cockpit bredde/længde: 47 x 87 cm
Cockpit højde front/bag: 27,5 x 22 cm
Bluefin sea kayaks kan bestilles med specielle ønsker til farver - spørg i butikken!
Anmeldelse af ISA:
"Jeg har haft fornøjelsen af at være ude og prøvesejle Bluefin Sea Kayaks nye model ISA.
Man sidder godt i det nye skumsæde af EVA-skum. Det har en rigtig god pasform og kan tilpasses
til den enkelte roer.
Man føler sig hurtigt godt tilpas i kajakken. Den har en rigtig fin primær stabilitet. Til gengæld skal
man, grundet den flade bund, lede lidt efter den sekundære stabilitet, men det kræver nok blot at
man lærer kajakken lidt at kende.
Den ligger rigtig godt på vandet. Jeg prøvede den først på fladt
vand, og her var den rigtig behagelig at ro fremad i og var forholdsvis let at styre og jeg følte mig
hurtigt godt tilpas i kajakken.
Jeg havde også mulighed for at prøve den i bølger på ca. 0,5m og her var den rigtig stabil. Når
bølgerne kom op til 30 grader forfra, så var den rigtig sjov og føltes meget stabil. Og det var
egentlig ikke fordi den blev mere ustabil, af at gå i ren sidebølger. Den var bare rigtig sjov, når man
sejlede direkte eller næsten direkte på bølgerne. Og det samme gjaldt, når man roede med
bølgerne ind bagfra, så var den faktisk også ganske upåvirket af bagfra kommende bølger.
Hvad gælder styreregenskaberne, så er den i modsætning til mange andre kajakker ikke helt så
påvirkelig med sværdet (finnen) kun halvt nede.
Til gengæld oplevede jeg at den blev utrolig styrbar og nem at manøvrere, når den fik fuld sværd og lidt kant.
Der er et godt glid i ISA og jeg fik en oplevelse af en rimelig tjep kajak, der reagerer forudsigeligt på
kant. Ligger fint på 8,5-9 km/t. Mærkes til at toppe på farten ved 9,5, max 10 km/t men det er også
ret godt.
Bluefin ISA er stadig stabil (på kant og på flad bund) når cockpittet er FULDT af vand. Jeg fyldte den
med vand og roede ca. 300 meter – den kan stadig styres. Knastørre pakrum efter den øvelse -
bestået!
Sværdsystemet er det nye nemme system Skeg4 fra KajakSport. Kontrolenheden sidder perfekt af
vejen på siden af kajakken og boksen var ikke i vejen for mine ben inde i cockpittet - og så er det
nemt at betjene. Sværdet er fjedertrukket og dvs. ingen bøjet wire hvis man er uheldig at ramme
en sten eller kommer lidt hurtigt op på stranden.
Så søger du en kajak til dagsture, træning, fremadroning og rul, så kan jeg varmt anbefale ISA."
Michael Damborg