Kvalitetskajakker til ethvert formål
Der findes mange former for kajakker, og det er derfor vigtigt at vide, hvilken form for kajak, man har behov for. En havkajak er specielt egnet til roning på havet, leg i bølger og længere ture, der kræver oppakning. En turkajak er derimod egnet til motionsture på roligere vand, og en surfski er er fantastisk til motion på havet og til leg i hårdere vejr.
Fælles for vores sortiment er den gode kvalitet, og skulle du være i tvivl om, hvilken kajak passer bedst til dig, er du altid velkommen til at prøve vores udvalg. Du kan med fordel besøge vores hyggelige kajakbutik, hvor du kan prøve kajakkerne i vandet ved Mølleåen i Lyngby. Er du en garvet mærkekender, og har du prøvet lidt af hvert inden for kajakker, kan du med fordel handle online.
Alt i kajak- og kanoudstyr
Selvom du ikke kommer langt uden en kano eller kajak, er det vigtigt også at have det rette udstyr. Derfor finder du hos Kanokajakcenter et stort udvalg af kano- og kajakudstyr, så du nemt kan klæde dig på til din næste rotur. I vores udvalg finder du bl.a. praktiske mobilposer, kajakvogne, sprayskirts, pagajer, vægbeslag til opbevaring og meget mere!
Du finder også et stort udvalg af beklædning, specielt essentielle beklædningsgenstande såsom tørdragter, neoprensko og neoprenstøvler, handsker og luffer, trøjer, bukser og jakker. En god beklædning er med til at holde dig tør og komfortabel, og vi anbefaler altid at bære redningsvest.
Kompetent og professionel vejledning
Ønsker du vejledning til dit køb, eller skulle du sidde inde med spørgsmål til vores sortiment, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi giver gerne gode råd og tips, så du kan være sikker på at gøre det helt rigtige køb. Ønsker du at kontakte os eller besøge vores butik, kan du finde vores adresse samt kontaktinformationer ved at klikke her.
Vi er vejledende i hele vores sortiment – og vi har selv afprøvet de fleste produkter. Derfor glæder vi os til at vejlede nye såvel som eksisterende kunder, så du kan få det bedste ud af dit køb.