Velkommen til KANOKAJAKCENTER.DK

 

KANOKAJAKCENTER.DK er en sammenslutning af Kano- og Kajakværkstedet i Nybro, Frederiksdal Kano- og Bådudlejning, Frederiksdal Kajakhotel og Frederiksdal Kajakskole og tilbyder alle aktiviteter, kurser og salg af varer indenfor kano- og kajaksporten.

KANOKAJAKCENTER.DK har kajakhotel på Nybrovej 370, 2800 Lyngby, og kanoudlejning, butik, værksted, kajakhotel og kajakskole på Nybrovej 520, 2800 Lyngby.

I kanoudlejningen i Frederiksdal kan du leje kanoer, kajakker, robåde og SUPs.

Hos kano- og kajakbutikken i Frederiksdal kan du købe kanoer, kajakker, udstyr og beklædning til kano- og kajaksport.

Kajakhotellet i Frederiksdal og Nybro tilbyder aflåst opbevaring af havkajakker og turkajakker, med adgang til din kajak døgnet rundt - året rundt. Kajakhotellet har direkte adgang til Mølleåen og derfra søerne i området.

Kajakskolen i Frederiksdal har EPP-kurser i havkajak og turkajak, privatundervisning, samt events for virksomheder.

Kano- og kajakværkstedet tilbyder alle former for reparation af kanoer, kajakker, pagajer, tørdragter, mm. Værkstedet har mange års erfaring med reparationer i træ, glasfiber, carbon, plast og meget mere.

KANOKAJAKCENTER.DK er smukt placeret ved Frederiksdal Mølle og Mølleåen – vi glæder os til at sende dig ud i naturen!