Fra 1628 er der i Brede blevet fremstillet krudt, ligesom der har været kobberværk og fra 1832 klædefabrik. Flere af de oprindelige industribygninger er i dag ejet af Nationalmuseet og udgør brede værk.

Bebyggelsen er opstået omkring mølleåen, hvor der langt tilbage i middelalderen har været anlagt vandmøller.  

Brede værk

Brede Værk kan spores helt tilbage til 1370. I 1600-tallet var her krudtværk og kornmølle, senere kobberværk. I 1795 blev Brede Hovedbygning opført i klassicistisk stil som landsted for Brede Værks ejer, Peter van Hemert.

Værket var da kobber- og messingværk, men blev i 1832 overtaget af I. C. Modeweg, der omdannede det til klædefabrik.

Nye bygninger blev opført og efterhånden voksede et helt lille samfund op omkring klædefabrikken.

Her var der sørget for alle fornødenheder: der var lejeboliger til både arbejdere og funktionærer, nogle med en lille nyttehave, og fabrikken drev både købmandsbutik, kro, børnehave, skole, bank og spisehus til arbejderne.

Brede klædefabrik

På bakken øst for Brede opførte Brede Klædefabrik i årene 1890-1920 et helt boligkvarter for fabrikkens arbejdere. Boligerne blev revet ned i perioden 1964-1973, og Mølleåparken opførtes på arealet. Husene blev opkaldt efter byer 

Boston er opført i 1898. Stockholm og Kristiania er fra 1907  - de lå nær Brede Indelukke og Bredes ældste fabriksskole i et stråtækt hus. 

I 1905 oplevede den danske tekstilindustri en landsomfattende strejke, som kom til at vare et halvt år. Strejken skyldtes bl.a. et krav fra arbejdsgiverne – Tekstilfabrikantforeningen – om at væverne fremover skulle passe tre eller fire væve ad gangen i stedet for som hidtil én eller højst to væve. Hensigten var naturligvis at spare lønnen til de vævere, der blev overflødige, og arbejderne i Tekstilarbejderforbundet valgte at strejke for at undgå udvidelsen af flervævesystemet og den arbejdsløshed, det ville medføre.

Brede Klædefabrik blev det sted, hvor strejken var mest synlig og oftest blev omtalt i pressen.