Strandmøllen er et historisk industrianlæg beliggende ved Mølleåens udløb i Øresund i Nordsjælland. Oprindeligt anlagt i 1500-tallet som papirmølle fungerede den senere som valkemølle. Fra 1718 til 1889 var Strandmøllen ejet af familien Drewsen, som med stor succes drev den som papirmølle. I denne periode opførte Johan Christian Drewsen et tilhørende landsted i 1850, tegnet af arkitekten N.S. Nebelong. Landstedet blev et populært samlingssted for litterære kredse, hvor Emmy Dawson fungerede som salonværtinde.

Papirmøllen blev i 1889 en del af A/S De Forenede Papirfabrikker, som lukkede produktionen på Strandmøllen i 1898. Størstedelen af fabriksbygningerne blev revet ned i 1918, men anlægget blev kort tid efter genopført og restaureret af arkitekten Carl Brummer. Fra 1920 til 1992 blev der produceret brint og ilt på Strandmøllen, og i dag huser stedet hovedsædet for firmaet Strandmøllen A/S.

Ifølge overleveringen var det dronning Charlotte Amalie, gift med kong Christian V, der overtalte den tyske papirfabrikant Johan Drewsen til at etablere en papirmølle på stedet. Dronningen ejede også møllen ved Hjortholm, som ligeledes producerede papir. Over tid blev papirproduktionen koncentreret på Strandmøllen, men på grund af utilstrækkelig vandkraft blev der allerede i 1823 installeret en dampmaskine for at drive produktionen.

Johan Christian Drewsen udvidede fabrikken med et nyt værk nord for Mølleåen, og i 1800-tallet havde Strandmøllen omkring 150 ansatte. Møllen leverede papir til staten, blandt andet til trykning af pengesedler. To af Drewsens sønner, Michael og Christian, etablerede en ny papirfabrik ved Gudenåen i Jylland, hvor byen Silkeborg senere opstod. De overtog også to andre møller ved Mølleåen, Ørholm og Nymølle, som de fra 1865 drev hver for sig. Familien Drewsen havde stort set monopol på papirfremstilling i Danmark, men i slutningen af 1800-tallet mødte deres virksomheder stigende konkurrence fra andre fabrikker.

Efter 1899 blev Strandmøllen brugt til forskellige formål, herunder som maskinfabrik og skibsværft frem til 1917. Herefter blev anlægget anvendt til produktion af industrigasser. I dag er kun få af de oprindelige fabriksbygninger bevaret. Det hævdes dog, at den karakteristiske halvrunde bygning ud mod Skodsborg Strandvej er en restaurering af en ældre del af mølleriet.